TEST AF RAGS SKJORTE PÅ EUROINVESTOR.DK
Her er din nye yndlingsskjorte
Bliv hvor du er! Lifestyle prøver skjorten, som kommer til dig
Af skjortedrenge, til skjortedrenge Foto: Rags
Det er ikke bare fordi, den kan tåle at få en ordentlig tur i vaskemaskinen, eller fordi den næsten er strygefri. Det er også fordi, de mange modeller kan bruges til både business og biograftur, fest og fridag. Og så er det i høj grad fordi, den er så nem at få fingrene i - den kommer praktisk talt direkte til dig. Det er alt sammen derfor, at vi godt kan lide skjorten fra det danske mærke Rags her på redaktionen.
"I stedet for at rende rundt i Magasin med barnevogn lørdag formiddag og bruge sin dyrebare fritid på at prøve skjorter, handler man hos Rags på få minutter", siger Jasper Thulin, som er ejer og "Ragmeister". Han henviser selvfølgelig til sin webshop, men også til den virksomhedsservice, som Rags yder. Den går ud på, at Jasper besøger virksomheden i et par timer, hvor han står parat med skjortekollektionen og en dankortmaskine. Så kan d'herrer shoppe løs i frokostpausen, og så er den potte ude.
"Mænd er dejlig nemme," siger Jasper (uden i øvrigt at bemærke, hvem der ikke er nemme!) og fortsætter: "Det tager dem ikke mange minutter at finde deres størrelse og vælge en model." Skjorterne har han med i bilen, og kan derfor levere med det samme.
Lifestyle fik tilsendt to modeller, Network Blue og Brother Brown. Skjorterne blev leveret i en flot æske, som også kan bruges som gaveæske. Desuden medfølger en klud til jakkelommen i samme mønster som skjorten, og det er ganske fint. Men som Jasper selv siger, kan kluden også bruges til at pudse motorcykler eller tørre beskidte børnemunde, hvis behovet for dette er større. Rags' mest populære model er i øvrigt den, der går under navnet The Hamptons.
Rags er ifølge Jasper skabt af skjortedrenge, til skjortedrenge. Skjorten er dansk designet og bliver syet hos en systue med mere end fyrre års erfaring. Hver skjorte er kun produceret i 150 eksemplarer og Rags lancerer ny kollektion 4 gange årligt. Priserne er 399 kroner for 1 skjorte og køber man 3 skjorter er prisen 999 kroner. Rags betaler fragten. Desuden kan man melde sig ind i VIP-klubben og få gode tilbud, gode råd og meget mere. Besøg Rags her
» Læs mere
RAGS PRÆMIER TIL BINGO BANGO
Rags.dk har leveret skjorter til de heldige vindere af en ny skjortegarderobe i programmet Bingo Banko
TEST AF RAGS SKJORTE PÅ CONNERY.DK
Rags.dk - Vi har tjekket en ren online skjorteshop ud...
Hvor fanden skal man købe sin skjorte online?
Hvor køber du dine skjorter?
Jeg har taget et kig på Rags.dk, som udelukkende lever af at sælge skjorter. Jeg fik hevet en skjorte hjem til en test, efter jeg havde lovet dem, at jeg ville brænde den i min pejs og råbe vagt i gevær, til alle på Connery.dk, hvis den ikke levede op til mine forventninger. Det gjorde dem ikke synderligt nervøse!
Pakken ankommer. Den bliver flået op, skjorten bliver studeret! Fin kvalitet - en del bedre end det lort, som jeg fik lavet i Thailand for et par års tid siden. Lad os nu se, om den kan klare den ultimative test: "en julefrokost"...
Vel hjemme fra julefrokost, mine bukser har et hul på knæet, fordi jeg faldt ned af en trappe, men skjorten har overlevet. Den er fedtet ind i et eller andet mad, lidt øl og snaps, men den er stadig sort!
Vask:
Efter en god vask, ryger skjorten op på en bøjle, og som lovet er den næsten strygefri. Det kan under alle omstændigheder godt forsvares, at svinge den på, hvis man skal til fest, men strygejernet skal frem, hvis det er forretningsmøder eller lignende, som skal afholdes. Farverne holder i øvrigt pænt (siger kvinden i huset).
Om Rags.dk
Rags er dansk designet og bliver syet hos en systue, med mere end fyrre års erfaring. Resultatet er en enkel, maskulin, selvironisk skjorte, der kan klare en lang tur i kufferten og 1400 omdrejninger i vaskemaskinen. Den er i 100 % bomuld og næsten strygefri, hvis du vasker rigtigt!
"Tiden er løbet fra de kedelige slipseskjorter med buttondown og brystlomme", siger Ragmeister Jasper Thulin, der ejer Rags." "De unge mænd, også dem på 55, vil have glade, nemme, anderledes, afslappede skjorter, der ser godt ud fredag nat og mandag morgen, men som ikke skal stryges i ét væk eller knappes helt op under adamsæblet."
Rags er skjorten for alle os, der elsker skjorter, men ikke gider ligne duksedrenge og se din skjorte på alle mulige andre. Derfor laver Rags.dk kun 150 stk. af hver model og lancerer en ny kollektion 4 gange årligt.
Konklusion:
Rags.dk får 8 ud af 10 mulige. Prisen er fin 399 kr. og 3 stk for 999, -. Skjorten måtte godt have været lidt længere end den er, men det er selvfølgelig smag og behag. Til gengæld følger der en lille klud med, i samme stof som skjorten og det er faktisk en meget sjov detalje. Rags misser nummer 9 og 10 fordi jeg ikke fik lov til at brænde noget i pejsen, og fordi skjorten i de flestes tilfælde skal stryges, også selvom man prøver at vaske den rigtigt.
Men hvor køber du dine skjorter, og hvad er du villig til at betale?
» Læs mere
SPOT PÅ TV3
PRESSE
Rags Aps - T: 20202327 - info@rags.dk



